E-ydelser
Information til nye patienter
Speciallægerne
Sådan finder du os
Regler for afbud og udeblivelse
Oplysningsskema
Myter om Cannabisbehandling

Information til nye patienter

Praksis ligger i det tidligere Grand Hotel,
Skibbrogade 1,  hvor der er placeret dørtelefon. Klinikken ligger på 1. sal.
Hvis der er behov for at benytte elevator kan hovedindgangen fra Havnefronten benyttes.

Vores sekretær betjener telefonen mandag til torsdag mellem kl. 10 og kl. 12. Her kan du bestille medicin, melde afbud / ændre tid og få svar på praktiske spørgsmål. Der er også mulighed for at indtale en kort besked vedrørende afbud eller medicinbestilling på telefonsvareren, som vi dog ofte først når at aflytte sidst på dagen. Vi henviser i øvrigt til E-ydelserne her på siden.

Telefon: 59560705 mandag til torsdag fra kl. 10 - 12.


PRÆSENTATION:

Elena Sadovina, bred intermedicinsk og psykiatrisk erfaring fra Rusland og Danmark. Dansk lægeautorisation og selvstændigt virke som læge fra 01.02.2013.

Inger Morsing, født 1953. Bred almen psykiatrisk uddannelse og erfaring.

Ole Bjørn Skausig, født 1946. Bred almenpsykiatrisk uddannelse og specialist i ældrepsykiatri.

Vi har 1 sekretær Christina Hansen.


DIT FORLØB:
Ved første samtale bedes du medbringe fremsendt oplysningsskema i udfyldt stand..
Det første møde er beregnet til at vare op til 50 minutter, mens de efterfølgende samtaler vil være af op til 25 minutters varighed. I enkelte tilfælde aftales andet.

Efter 1. konsultation sender vi en konklusion til din læge, hvoraf det vil fremgå, hvad vi i fællesskab har lagt af behandlingsplan under samtalen. Når du afsluttes får din læge besked om din tilstand og om hvilken behandling du har fået og evt. skal fortsætte med. Medicinændringer meddeles almindeligvis til din læge.

Du er meget velkommen til at tage pårørende med til samtalerne. Det er ofte en fordel både for dig og for os, så vi kan høre hvordan dine nærmeste har oplevet din tilstand.  Vi har tavshedspligt, og kan selvfølgelig ikke tale med andre om dig, uden dit samtykke.

Vi vil gerne nedbringe ventetiden, derfor er vi nødt til at afslutte patienter, der udebliver uden at have ringet afbud og uden gyldig grund. Genoptagelse af behandlingen vil kræve ny henvisning fra den praktiserende læge.


Med venlig hilsen
Elena Sadovina, Inger Morsing og Ole Bjørn Skausig
 

 
  Skibbrogade 1, 1. - 4400 - Kalundborg